Der kommer tidspunkter i livet, hvor man pludselig ikke helt ved, hvem man er længere. Det kan ske i forbindelse med store livsændringer – et brud, et nyt job, forældreskab, sygdom eller blot en stille fornemmelse af, at man er vokset fra den, man plejede at være. Identitetskriser behøver ikke være dramatiske. De kan snige sig ind i hverdagen som en følelse af tomhed, forvirring eller afstand til sig selv.

Som psykolog ser jeg ofte, hvordan mennesker kæmper med at holde fast i en gammel version af sig selv, samtidig med at de mærker, at den ikke længere passer. Vi mennesker er i konstant forandring, men vores selvforståelse kan have svært ved at følge med. Det skaber usikkerhed og en længsel efter at finde et nyt ståsted.

At arbejde med sin identitet handler ikke om at finde ét fast svar på, hvem man er, men om at skabe fleksibilitet i selvbilledet. Det er en proces, hvor man udforsker, hvad der faktisk giver mening – ikke hvad man burde være. Mange oplever, at de gennem samtaler opdager sider af sig selv, de har glemt eller undertrykt, fordi de ikke passede ind i omgivelsernes forventninger.

Når vi mister fornemmelsen af identitet, handler det sjældent om mangel på retning. Det handler om, at vi har været for længe i en rolle, der ikke føles ægte. For nogle er det rollen som den stærke, den succesfulde, den hjælpsomme. For andre er det den stille, der ikke må fylde for meget. I terapien undersøger man, hvor disse roller kommer fra – og om de stadig tjener én.

En del af arbejdet med identitet handler om at lære at stå i tvivlen. Ikke at skynde sig at finde et nyt svar, men at turde være i overgangsfasen. Forandring føles utryg, men den rummer også mulighed for vækst. Når man lærer at give plads til sig selv – også de sider, man ikke helt forstår endnu – begynder et nyt og mere autentisk selvbillede at tage form.

Mange beskriver, at de i processen oplever en ny form for ro. De opdager, at identitet ikke er noget, man skal præstere, men noget man lever. Det giver frihed til at fejle, til at ændre mening, og til at være både stærk og sårbar på samme tid.

At miste sig selv kan føles skræmmende, men det er ofte begyndelsen på at finde hjem. Det kræver mod, men også nysgerrighed – for hvem er jeg, når jeg ikke længere prøver at være alt det, andre forventer? Det spørgsmål åbner døren til et mere ægte og meningsfuldt liv.